Engang imellem er man så heldig at møde mennesker der sætter kærlige aftryk. Anne Mette er et af dem. Hun broderer fordi hun ikke kan lade være. Hun skaber former og finurlige figurer i korssting med utallige farver tråd og på måde de smitter, begejstrer og vækker en smule forundring, for hun bruger korssting på en måde der giver lyst til at lege med. Man finder undervejs ud af at strukturer og lysvirkninger kan integreres i et givent mønster ved, at vende og dreje stingens på bestemte måder. Det er fascinerende og smukt.
Anne Mette har begået en fin og farverig bog, som jeg allerede er helt vild med. Hun hviler i sit håndværk og deler gavmildt ud af sine erfaringer og herlige mønstre.
Bogen er indbundet og et must have for dig der broderer.