




Pakker på række - brunchserviet 47 x 47 cm
Helbleget - hvidt hør
Søde små pakker på række.
Sy dem i alle dine yndlingsfarver med fuld skrald på paletten eller hold dem alle musel-blå for at matche yndlingsservicen. Lad en enkelt pakke være Dannebrogsrød med hvidt bånd. Udfyld dem til fest og farver eller nøjes med skarpe konturer for et skarpt grafisk udtryk.
Du får en lille folder med inspiration med og en god nål at sy med. Der er ikke DMC garn med i kittet og heller ikke uddybende arbejdstegninger, da modellen lægger op til et hav af sting og knuder. (Kædesting og kontursting er forklaret)
Vi har overført pakkerne i kanten af hørservietter i hhv. ubleget og helbleget hør. Store nok til den virkeligstore brødkurv, store nok til at være en lille dug under lagkagefadet eller vasen. Fold den sammen over brødet for at holde en kurvfuld boller lune eller æggene varme på brunchbordet.
Servietterne måler 47 x 47 cm og er sømmet med smal oplægning på Siulas systue i Litauen og vi er endnu ikke stødt på en skæv søm efter at have forhandlet deres skønne produkter igennem 10 år. De kan deres kram og hørkvaliteten er udsøgt.