


"GULDBRODERI" online kursus inkl. materialepakke SEPTEMBER 2023
NB! Kurset starter sidst i september 2023. / d. 27.09. er fastsat som første kursusdag. Næste kursus er åbnet for tilmelding - forår 2024
Guldbroderi er historiefortælling med nål og tråd. En verden for sig af teknikker og materialer fra en svunden tid.
Kurset her er for dig der gerne vil lære teknikkerne helt fra bunden til mere avanceret konstruktion af broderier i 3 dimensioner.
Vi skal arbejde med de helt klassiske teknikker som man har gjort gennem århundreder og når det grundlæggende er på plads, flytter vi over i projekter, med mere alsidig og nutidig anvendelse af de smukke muligheder guldbroderi rummer.
Kurset kommer omkring alle grundlæggende teknikker i en omfattende syprøve, hvor der skal arbejdes med
💛 Nedlagt syning - fladedækkende.
💛 Nedlagt grund
💛 Springning over filt, snore og viledon
💛 Pailetter og perler
💛 Cutwork
💛 Chenillesyning
💛 Or nue
💛 Vi kommer omkring flere metoder hvor du kan bruge Guldet fra gemmerne, så de metaltråde du allerde har i samlingen, kan komme til smuk anvendelse.
Desuden vil der være masser af materialelære undervejs i forløbet.
💛 Alle de typer stof vi skal arbejde på er mindre stykker, som er tiltænkt montering i låget på æsker, dåser, i passepartout eller som små, indrammede billeder med wauw-effekt. Der er ikke monteringsmaterialer med i pakken, men der vi blive vist inspiration til hvordan du kan få glæde af dit store arbejde.
💛 Der er oprettet en ny varegruppe GULDBRODERI hvor du kan forudbestille værktøj der helt specifikt egner sig til guldbroderi. Der vil løbende blive tilføjet materialer, som du eventuelt kunne ønske at supplere med til kommende projekter (HUSK der er alt det stof, nåle, tråd, perler og pailetter med i pakken du får brug for i første omgang)
NB! Du skal bruge en 4" broderiramme (9,5 cm) Den er ikke med i pakken, da mange allerede har en. Så for at holde prisen nede, kan den bestilles ved siden af.Find den via linket herover.
Kursuspakken indeholder alle nødvendige materialer - undtagen broderiramme og du skal også bruge en lille mængde DMC garn i yndlingsfarver fra gemmerne.
💛 Der er som udgangspunkt ikke monteringsmaterialer med i pakken (dåser, æsker og lign.) da jeg har prioriteret et bredt udvalg af specialtråde, perler og pailetter.
💛 Guldbroderi er ikke svært men du bør have et grundlæggende kendskab til broderi for at få fuldt udbytte af forløbet. (Det kan være en stor fordel at "varme op" med kurset i BRODERET TEKST hvis du ikke er helt dus med kæde-, kontursting og fransk broderi.)