Soie d'Alger
Soie d'Alger fra franske Au Ver a Soie er en delbar, 7 trådet broderisilke, som det er meget nemt at blive forelsket i. Tråden kan bruges til alle former for broderi og er glansfuld og føjelig. Det færdige broderi opnår en helt særlig blødhed og struktur. Farverne er utallige og nogle af nuancerne er så intense, at de er umulige at beskrive. De eneklte trådes tykkelse er en anelse kraftigere end en deltråd konventionelt broderegarn, så ofte er det rigeligt at sy med 1 deltråd i nålen til både korssting og petit. Det sværeste er egentlig at vælge ....