onsdag den 30. oktober 2019

Adventskalender

Første portion af vores bud på adventskalenderen 2019 til brodøsen, fik lange ben at gå på i weekenden i Fredericia. Så vi gør i al hast klar til pakning af næste portion. De pakkes kun på bestilling og vi skal derfor høre fra dig senest d. 4. 11. hvis du ønsker at reservere et eksemplar. Bestilling sker ved at du sender en mail til info@oenskefe.dk eller bruger kontaktformularen her til højre.

Du starter ud med 1. fjerdedel af mønstret, stof og garn og et julebrev om vores tanker bag. Herefter åbner du hver søndag op for næste del af mønsteret og de materialer der er brug for til ugens sting.

Du ender med et langtidsholdbart helårsbroderi, sammensat af ægte farveglæde og med sommer i sindet, da vi er klar over at december ofte ender med at løbe fuld af skønne planer. Med andre ord har det færdige broderi ikke noget med jul at gøre. Prisen for adventskalenderen er kr. 485,- plus kr. 35,- i porto med GLS. Vi sender kalenderen så du har den i god tid til 1. søndag i advent.

Mønsteret syes med korssting på det medfølgende aida. Du må gerne have syet korssting før.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar