torsdag den 20. september 2018

STOP trådspild

Vi har en mærkesag der lyder navnet "STOP trådspild"
- det handler ikke kun om de miljømæssige fordele ved, at bruge hvad man allerede har. - Ideen er i lige så høj grad, at holde prisen på broderikits på et leje, hvor alle kan være med. (-og kender I ikke godt det der med at have rigtig meget guld i gemmerne allerede😊)

De farver vi vælger til Ønskefes mønstre er valgt med hjertet💗
Derfor er det helt naturligt, at du, der skal sy mønstrene, også vælger dine favoritfarver - og blot bruger vores oplæg som vejledning. 

- Måske kan den røde vi anbefaler, i et givent mønster, sagten erstattes af en anden rød nuance, du har i din samlingen.
- Det giver i vores verden broderier med masser af personlighed som resultat. 


Sæt gerne et #stoptrådspild på fotos af dine broderier, når du deler dem på de sociale medier. Vi vil så gerne se hvad du laver. 

mandag den 17. september 2018

Blå mandag....



Med god udsigt til messer i nærmeste fremtid og besøg af skønne broderidamer hos Ønskefe Headquarters er en mandag i blåt på sin plads. 

- Nye kits er under opsejling og indenfor de nærmeste dage er der billeder og mulighed for bestilling direkte herfra.

Jule-kagefavorit-serviet, grafisk fødselsdagsserviet og hævestykke med brød er blandt nyhederne. 

mandag den 10. september 2018

Weekendkurser

Ønskefes weekendkurser afholdes på Ørslev Kloster i Portnerboligen, hvor der er en enestående arbejdsro, plads til kreativitet, snak, gode grin og mulighed for overnatning. 

Der er to weekendkurser her i efteråret og altid kun med 10 deltagere, så der er god tid til fordybelse og udarbejdelsen af dine egne unikke ideer.


Rekvirer informationsbrev om weekendkurser på mail til: info@oenskefe.dk

søndag den 9. september 2018

Nyhedsbrev


Nu er første nyhedsbrev sendt ud og skulle du have tilmeldt dig mail listen, men ikke har modtaget en hilsen fra Ønskefe her til aften, så giv mig besked på info@oenskefe.dk - og jeg retter op på fejlen prompte.

Det samme gælder hvis du gerne vil med på mail listen 😉



torsdag den 6. september 2018

Snoren er klippet

Med bobler i glasset - og tilfældigvis samtidig med min fødselsdag undervejs - er Ønskefe's broderiværksted blevet indviet over de seneste dage.

Tusind tak for en helt igennem storslået modtagelse! En ydmyg broderilærer kan godt blive rørt og dét er sket, kan jeg godt afsløre 💗

Jeg glæder mig til at tage næste skridt som Ønskefe med nål og tråd på fuld tid - både med kurser i massevis og ikke mindst nye kits til de mørke efterårsaftener.
- Det vil blive muligt at bestille kits direkte hos Ønskefe via bloggen i løbet af efteråret.


Følg med og få opdateringerne som der sker nyt her på bloggen eller tilmeld dig nyhedsbrevet på info@oenskefe.dk og få et lille forspring når nye kurser meldes ud.

NB! Der er pt. ikke ledige pladser på de faste hold, men der bliver snart slået workshops, weekendkurser og julehygge-broderi-dage op her på bloggen.